Ungdomsklubben er normeret til 180 børn og unge. Ungdomsklubben ligger i institutionens underetage. De fleste af lokalerne er fælles med juniorklubben, dog ikke Ungdomsklubbens store fællesrum med egen bod og mange muligheder for hygge/aktivitet.
Ungdomsklubben er et af 3 kraftcentre i Randers og rummer alle grupper af unge. Vi gør meget ud af at støtte de unge i deres liv, hjælpe med at huske aftaler, give råd og vejledning om muligheder med enten arbejde eller skole. Vi kan agere bindeled til forældre, sagsbehandlere m.m. hvis ting er gået i hårdknude. Men vigtigst af alt så forsøger vi at skabe en positiv og behagelig atmosfære, hvor de unge føler sig set, hørt og accepteret.
Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter i klubben, ofte udspringer aktiviteterne fra de unges ideer, som vi efterfølgende sammen forsøger at give liv. VBU har i en del år været kendetegnet ved vores store indsats omkring det lokale musikmiljø og stiller gerne vores lokaler til rådighed for lokale bands i vores åbningstid.