Aftalemål
Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.
Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold.
Børne- og familieudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse.
Denne aftale gælder fra januar 2024 til december 2026, og aftalen er indgået mellem Vorup Børneog Ungdomshus og Randers Byråd.
Aftalemål 2024 - 2026
Demokrati/medbestemmelse i børnehøjde:
Intention:
Vi ønsker at børnene får en forståelse for demokratiske processer samt muligheden for medbestemmelse. I nylig BMV giver børnene udtryk for at de ikke er med til at bestemme i Vorup Børne- og Ungdomshus.
Børnene oplever, at det er svært at se forbindelsen mellem det de ønsker, skal ske og det der sker i praksis.
Handling:
Personalet tydeliggør hvordan børnene bruger de forskellige råd/møder fx ved at illustrere det med en forklaring/spørgsmål.
Der arbejdes i huset med at skabe et fælles sprog.
Vi skal være bedre til at belyse sammenhængen til medbestemmelse. Vi skal sammen med børnene have et fælles sprog og børnene skal have en kropslig bevidsthed om at være medbestemmende, fx ved at vise dem forandringer.
Effekt:
At børnene i højere grad oplever at have medbestemmelse på dagligdagen i Vourp Børne- og Ungdomshus.
Klubrådet giver udtryk for, at de oplever at have en indflydelse på tilbuddet og der sker ændringer, når de kommer med forslag og feedback på møderne.
At den kommende Børne Miljø vurdering viser, at børnene i højere grad end tidligere vurderer at de har medbestemmelse.
Ovenstående progression vurderes i forhold til målingen i 2023.
Styrke tværfagligerelationer med Tirsdalens skole ifm. udskolingsklasserne
Intention:
Vi oplever et højnet forældresamarbejde og forældre, der giver udtryk for tryghed ved at vi er til stede ifm. netværksmøder m.m. på Søndermarkskolen, dette vil vi gerne udbygge til Tirsdalens skole, men første trin er at blive inviteret med til møderne. Klubfolkene har ikke deres gang på nogen af skolerne.
Handling:
Skabe kontakt på ledelsesplan først og så udbygge med fx et møde hvor medarbejdere kan lære hinanden at kende og der med få skabt nogle relationer, de kan trække på hvis der er brug for fælles fodslag ifm. et barn/familie.
Effekt:
Bedre samarbejde med Tirsdalens skole fx gennem øget personale kendskab og fælles møder. Etablering af aftaler for samarbejdet.
Venskaber på tværs
Intention:
Alle skal have adgang/mulighed for at finde en ven. Venner findes ikke altid på ens årgang eller klasse eller afdeling, men kan også findes mellem store og små. Vi er et hus med børn fra 5 år og op til 18 år, hvilket vi vil benytte os af.
Handling:
Iværksætte aktiviteter på tværs af stuer og afdelinger fx krea ting, voksenstyrede boldspil eller lege. Personalet sørger for at skabe plads, tid og rum til at børnene kan lege på tværs af aldre, stuer og afdelinger og institutioner.
Støtte børnene i at skabe (nye) relationer. Fx gennem samarbejde med forældre og legeaftaler. Eller ved at skabe plads til samvær i løbet at eftermiddagen. Eller fx ved at sætte forskellige årgange sammen, så de små børn føler sig trygge sammen med de større børn. Det kan primært lade sig gøre mellem fritidshjem og juniorklub, da de to grupper befinder sig i huset på samme tid.
Effekt:
At alle børne i Vorup Børne og Ungdomshus oplever at have én ven. Det observeres at børnene på egen hånd leger på tværs af årgange. Børnene giver i Børnemiljø vurderingen udtryk for at have mange venner og verbalt giver de udtryk for at vennerne er på tværs af klasser og årgange.